Sankte Hans 2012

Båltale 23. juni 2012 Sæby Beboerforening!

 

Sommer er det – midsommer.

Danmark er det – Midtdanmark.

Sæby - byen ved Søen er det – Et af de smukkeste steder i vort lille land, hvor mennesker – det der sære væsen, der rejste sig på to ben, åbnede øjnene og brugte hjernen til at tage beslutninger: Her vil vi slå os ned, sætte bo og sætte SPOR… og, siden tidernes morgen gjorde de det - og gør det stadigvæk! Danmarkshistorien har stærke rødder her…

 

Se jer omkring! Gravhøje, Kirker, Herregårde, hvad der bliver gravet op af jorden og allervigtigst: Alle de sagn og historier, der er blevet skabt og fortalt fra mund til mund netop her. Der blev stillet spørgsmål – de evigtgyldige:

 

Hvor kommer vi fra? Hvad skal vi her? Hvor skal vi hen?

 

Sagn om, hvordan søen er opstået – ja de lever endnu –

Det om soen med smågrisene, der rodede i jorden –

det om trolden, der blev irriteret på kirkeklokkerne og kastede med sten – og den store, vrede trold, der sendte en småtrold af sted med et forseglet brev – et brev, der indeholdt vand til 10 søer, kastede det det forkerte sted, og Tissø var skabt –

Selv om vi ved bedre – dødishul osv. – historierne lever!

Jeg har brugt dem alle i min undervisning og mærket, hvordan magien i dem breder sig og giver fantasien vinger! Fantastisk! Fantastisk er også billederne i kirkernes dronning, som de meget ”gamle” har lavet og andre sørget for, at vi stadig kan se og stille VORE spørgsmål til, og selv om vi har VIDEN om dem, så er der stadig så meget at undres over, at kun fantasien sætter grænserne.

 

De stærke personligheder, der igennem årtusinder har præget byen og omegnen ved Søen – de har sat SPOR, som vi skal huske at bruge – SE – LYT – FORTÆL!!!

 

Og så til nu… på denne Skt. Hans aften, hvor vi sender ”det onde” til Bloksbjerg eller så langt væk som muligt...

Hvad med de mennesker, der er her nu?

 

Vi kan jo spørge: Hvad nu og hvad så…?

I har jo for nylig vist, at I i hvert fald kan stå sammen, når noget bliver besluttet, UDEN at I bliver hørt…

 

Og det har jeg lavet en lille sang om – 4 små vers, som jeg vil slutte med – Mel.: P.H.´s: Nå!

 

1.         Sæby er en meget lille by, nåh ja!

            Men beliggenheden fejler ikke noget.

            Mennesker er kommet både til og fra

            gennem flere 1000 år – jo det er broget!

            Et broget kort, vi kikker på – og siger: Nå…

 

2.         Disse mennesker har alle sat sig spor!

            Herregårde, kirker og de runde høje.

            Vi kan se og røre ved dem, og vi tror,

            at vi alle ved det hele – ganske nøje – MEEEN -

            Det bedste er at få fortalt – og så si´: Nåååh…

 

3.         Her i Sæby blev for nylig sat et spor.

            En beslutning fra Kommunen fik I stoppet!

            Den var taget, uden no´en var blevet spurgt!

            Man ku´ læse i avisen: ”I får jobbet”!

            SÅ kom I op af stolene… og sagde: NÅ?

 

4.         NEJ og JA er stærke ord, det ved vi godt.

            Sådan har det været gennem alle tider!

            Også her i Danmarks MIDTE, hus som slot!

            ”Hr. borgmester, vi med dig skam gerne strider!”

            Men gi´ os li´ lidt TÆNKETID! –

Så vi kan si´: Nåååhh?

 

GLÆDELIG SKT. HANS, GLÆDELIG SOMMER

OG GLÆDELIG FREMTID!

           

 

Vi hade en hyggelig Sankt Hans på pladsen bag skolen lørdag d. 23 juni med et flot bål og en god Båltaler som var Tove Tieldow.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.10 | 16:12

Er det muligt at indbetale kontingent via mobilepay, hvis vi gerne vil meldes ind? De 100 kr er det pr husstand?

...
11.11 | 12:26

Der burde være et vindue i madpakkehuset, så det også var muligt at kigge ud over parken, ellers ser det rigtigt godt ud

...
13.06 | 00:41

Jeg har nogle grene til Sankt Hans bålet. Hvornår og hvor kan det lægges derop?. Venlig hilsen Jeanette

...
09.04 | 17:12

Hvornår får I noget svar fra kommunen vedr. madpakkehus mon?
spørger john i 24.
Man behøver ikke udføre det som vist på tegningen, men enklere.

...
Du kan lide denne side